Alting får en ende...

Så er vi nået til Christchurch. Det er herfra flyet afgår om små 2 dage, når vi stikker snuden hjemad og runder eventyret af. Og vi ville lige give den sidste lille hilsen herfra, inden vi kommer hjem.

Så har vi også rejst i knap 7 uger, kørt over 6000 km. på de New Zealandske veje, vandret ture, besteget bjerge, svømmet i floder og så videre... Man kan sige, at vi på samme tid er fyldt godt til randen af de mange store oplevelser og samtidigt også er sultne efter mere. Men det er nok rejseoplevelsens store dilemma. Der skal på et tidspunkt i alle rejser siges farvel til de oplevelser, der ikke blev nået - og det gør vi så, med en anelse sund vemod.

I aften sover vi sidste gang i vores campervan. I morgen checker vi ind på et motel, så vi har tid og ro til at få pakket alle sagerne og afleveret køretøjet. Tirsdag morgen (Jeres mandag aften) ryger vi så afsted og lander hvis alt går vel i København onsdag morgen.

Generelt om perioden siden Dunedin kan vi konstatere, at det har været meget vådt. Over de

sidste 10 dage har vi haft en masse, masse regnvejr. Det førte til, at vi kørte tilbage ind til landet og tog nogle flere dage i Wanaka, som havde været et af vores favoritområder på den tidligere tur ned gennem landet. Først nåede vi dog lige at bese The Moeraki Boulders - En samling kugleformede klipper på sandstranden et stykke vej nord for Dunedin. De så altså helt vilde ud!

I Wanaka fik vi taget endnu en peak (Eske nåede toppen sovende) og besøgte desuden deres 'Puzzle World' hvor Eske fik sig en lille veninde (se billedet længere nede). Vi kørte herefter videre op til søerne i midten af sydøen. Her var vi heldige at passere Lake Pukaki netop som et hul i skydækket gav et fantastisk vue af Mount Cook, som desværre ikke helt kommer til sin ret på billedet nederst. Vi overnattede et par dage ved Lake Tekapo, hvor vi også tog en herlig vandretur (undervejs på vandreturen så Philip 2 rigtig store ørreder lige ved vandkanten i det klare vand... uhh, hvor var fiskegrejet?!). Siden har vi besøgt Banks Peninsula - en vulkansk halvø lige syd for Christchurch, som rejser sig bakket og grøn efter kilometervis af pandekageflad slette. Her tog vi en rigtig slapperdag (dem har vi ellers ikke haft så mange af på turen) og overlevede desuden en KANON storm-regnvejrsnat og sidder nu altså her i Christchurch.

Det har måske nok været nogle af de smukkeste områder vi har kørt gennem her den sidste uge, er vi enige om. Den centrale del af Sydøen er vanvittig, med langstrakte sletter, store smukker turkise søer og gigantiske bjerge i horisonten. Her kunne vi nemt have brugt mange flere uger. Men sådan bliver det ej nej.

Omkring Eske kan man sige, at alt er i skønneste orden. Han har netop haft 2 nætter, hvor han har stresset forældrene lidt ved pludselig at skulle til at være vågen på underlige tidspunkter. Det har han heldigvis pakket sammen igen og sov i nat igen 12 timer uden at sige et kvæk. Han er stadig som oftest jublende glad, og uanset hvor vi er, kommenterer folk ham med "...what a happy wee boy..." - det er dejligt med alle de smil. Han kan ikke kravle men tilgengæld laver han alle mulige andre krumspring i sine bestræbelser - sidst som videodokumenteret den armbøjnings-lignende bro-ting... check den på youtube. Han har forresten også fået sin 3. tand i overmunden, så der nu er balance i regnskabet med 6 i alt.

Det var alt herfra - tusind tak for alle hilsner herned til og tak til Jer for at have fulgt med. Det har simpelthen været så hyggeligt. Vi glæder os utroligt meget til at se Jer alle igen og komme hjem til det gode og dejlige liv med Jer.

Knus fra Eske, Anna og Philip

Ruten fra Dunedin til Christchurch (GoogleMap)