Undskylder for ventetiden på dette indslag på bloggen. Vi har været en blanding af lidt uheldige og derude hvor kragerne vender – ingen af delene gav adgang til internet, men til gengæld stof til blog.Vi befinder os lige nu stadig på nordøen, i byen Napier på øens østkyst. (GoogleMap) Vi sidder på en såkaldt luksus campsite, og har valgt dette nu da vi har hårdt brug for en vaskemaskine og ja, internet. Og det er da også superfedt at nyde gode badefaciliteter, toilet og køkkenforhold. Vi glæder os til hårvask i morgen!
Lige nu (klokken 19) er putteritualet i gang, og Anna ammer og synger for Eske, der er på vej i seng. Aftenen er lidt anderledes end de andre aftner vi har haft, da det er overskyet og med kraftig vind og mørke skyer i horisonten – der ser ud til nogle ordentlige byer. Så vi er pakket indendørs og sidder i bilen og kigger på hinanden. Eske sover som sædvanligt godt. Herfra sover han til i morgen tidlig mellem 7 og halvotte, men eet pat-break i løbet af natten.
Denne gang er der ingen nye tænder at fortælle om. Til gengæld vokser dem han har, og han ligner et lille jordegern med sine to nye fortænder (se billedet)Det har været nogle spændende og indholdsrige dage. Der giver ikke mening at gå i detaljer med alle begivenheder og steder vi har besøgt, men fra Coromandel har vi bevæget os ned til midten af øen, hvor de store termiske områder ligger. Det er gejsere, mudpools, hotpools og sådan noget. Spændende at opleve et sted hvor der er så meget gang i undergrunden. Det ryger og damper og sprutter – og lugter lifligt af rådne æg. Fra Rotorua, hvor vi boede på et campsite lidt ude for byen ved en dejlig sø (GoogleMap) har vi sidenhen bevæget os østpå, over noget vildmark på 100 km ”…winding and unsealed road…” gennem endnu en af NZ’s store nationalparker. Det var fedt og spændende endelig at være off the beaten track og gav os noget af den rejseform, vi har længtes efter helt fra starten. Vi overnattede på en afsides campsite ned til en smuk, smuk sø, dejlig badning og noget friluft. (GoogleMap) Det var
lidt ’rough going’ på den lange støvede grusvej, men et plus var, at Eskes bare lår dirrede så fint som budding hele vejen :)Der er kommet lidt mere rutine over caravenen her – på godt og ondt. Mange af vores udviklede systemer virker nu rigtig fint, myggenettene på ruderne, omflytningen af bilen hver morgen og aften, køre-rutinen med frokost- og afkrudtningspauser. Men tilsyneladende har vi også et fast tidspunkt vi går kolde. Årsagerne kan være mange. I dag var det kortlæsning(oh, my GOD!), i går var det sandflies, forleden var det varmen og dagen før et urimelig dårligt campsite. Det pudsige er, at det altid er ca. klokken 16.00 vi bliver utidige og væser – det griner vi en del af! :)
Og så er vi ikke altid så tjekkede til at holde orden på de mange ting på den meget begrænsede plads. Forleden havde vi det meste af pakkenelikkerne ude på græsset på jagt efter et forsvundet kamera, som siden dukkede op i en jakkelomme. Og for tiden er det mobiltelefonen, som har forputtet sig. (Hvis nogen skal have fat på os, er det derfor på Philips gamle telefonnummer, indtil i hører andet…)
Men vi har også skullet igennem en lille omstilling. Det er bestemt ikke som Norge. ”Freedom Camping” er ikke længere udbredt og vi er derfor tvunget til at bruge officielle campsites. Det er vi jo ikke vant til, og et par gange har vi pludselig set os selv på en SKOD campingplads med udsigt til køkkenbygningen – kedeligt. Vi skønner dog, og oplever også, at når vi forlader alfarvej og de store turistområder, så bliver det hele lidt mere ”os”. Endvidere slutter NZ-lændernes sommerferie om en uge, hvilket igen skulle lette trykket på turistmålene.Vi har dog fået en mindre last her undervejs. Vores altdominerende shopping magnet er supermarkeds kæden Pak’n Safe. Det skulle ifølge guidebogen være pendanten til den danske Netto, men det er bare løgn. Vi snakker et KÆMPE supermarked, naturligvis åbent fra 06-23 alle dage, det har alt, f.eks. gik Anna AMOK i en vej-selv müesli bar på 6 meter, Philip AMOK i en 2 meter friskbagt muffins bar (nu har vi testet 7 forskellige, den bedste er mokka og valnød – geeee) vi købte alt hvad vi kunne finde på, herunder store rump-steaks, lamme-honning-rosmarin-pølser, vin, øl, bleer, derudad – og det blev under kr. 500,- nu handler vi KUN i Pak’n Safe. :P
Hvorom alting er, så kører karavanen derudaf. Nu er vi som sagt kommet til Napier, og i morgen skal vi ud at se på byen. Den har en lidt speciel historie. Hele den oprindelige by styrtede sammen ved et stort jordskælv i 1931 og blev derefter bygget op på ny efter tidens art deco mode, og den skulle være både køn og speciel.Endnu engang tak for alle de søde mails og hilsner. Det er rigtig hyggeligt, at I følger med derhjemme. Husk at se de sidste nye film på www.youtube.com/philipmundt
PS - her er vist et ru
tilink, der viser vores vej fra Coromandel til starten af grusvejen. (GoogleMap)PPS - Og her et link fra Muropara til Napier, hvor vi er nu. (GoogleMap)
Mange kærlige hilsner fra os alle tre



Hej alle tre! Dejligt at høre og se nyt. Skønne landskaber. Skønne Eske-billeder. Han ser så lykkelig ud. Håber I hver dag kommer over jeres ulvetime ved 16-tiden, og måske efterhånden undgår den! Knus og krams fra os i Vrå
SvarSletSå er Google linksne rettet til og viser de nøjagtige postitioner og der er kommet en rutbeskrivelse med fra "søen" til Napier. Philip :)
SvarSletVi er bare MED! Hele vejen...
SvarSletHan er så nuttet med tænder og solcreme, suk...
SvarSletDet hele ser fantastisk ud. Pas nu godt på jer selv og hav det dejligt.
Kram!
Hej Philip, Anna og Eske,
SvarSletDet ser sjovt og begivenhedsrigt ud. Har i fanget nogle fisk eller hajer?
Eske ender jo med at spurte inden i vender tilbage til den ordlige halvkugle.
Carl og Valdemar hilser Mundt-bussen i New Zealand.
KH Ledvogterne
Ih, for pokker, hvor er I søde! Sidder her med store smil over de dejlige videoer. Og alt ser jo bare så dejligt ud hos Jer, må man sige. Jeg tænker på Jer!
SvarSletHåber I har hørt fra Line? Jonathan kom jo til verden i forgårds, glæder mig helt vildt til at besøge hende om nogle dage. Jeg har kun fået en hurtig sms eller to, så ved ikke så meget om det hele.
Sufian vokser og griner og er fantastisk!!! Se evt.billeder på facebook..
Glæder mig til du kommer hjem igen, Anna. Og især til at høre om det hele fra Jeres tur.
Mange knus og tanker fra Stine.